Omø Havn - Kirkehavn

Du kan tænde og slukke lag i menu boksen øverst til højre på kortet. Vælg de lag der giver mest mening for den havn du skal bruge.

Author
Sidst ændret
Søndag, 21 juli, 2019 - 21:14
Havn position kort
Harbour position DMS
55° 10' 16" N , 11° 9' 36" E
Harbour position DM
55° 10.26667' N , 11° 9.60000' E
Besejling
Omø havn kan anløbes døgnet rundt. Ved anduvning fra N, W og S, vejleder Omø Vn, og molefyrets hvide vinkel viser ind mellem Omø NW Flak og Omø Rev i kurs 146-180°. Den gravede rende langs NE-molen er ikke afmærket. Næbbet Vn og fyrbåker på Agersø leder ind i Omø Sund fra SE i 328-332°, hvor en rød/hvid lystønde med kugletop vejleder ved anduvningen. Helleholm Vn på Agersø viser fra Omø Sund ud i Storebælt. Revet W for Omø Vn er stenet og uafmærket. Omø SW Flak strækker sig mod SSE, hvor kompasafmærkning viser et løb N om Omø Tofte, mindste dybde 3,4 meter. De lave, stenede grunde på Omø Tofte og Omø Stålgrunde er ikke yderligere afmærket. Omø Sund er markeret af grønne og røde tønder med topbetegnelse samt kompasafmærkning på Helleholm Flak SE for Agersø. Der er en fartbegrænsning på 3 knob i havnebassinerne. Vis hensyn til færgetrafikken.
Detaljer

Omø er placeret på grænsen mellem Smålandsfarvandet og Storebælt. Nærmeste naboø er Agersø. Omøs havn hedder Kirkehavn, idet færgen fragtede kirkegængere til Skælskør i gamle dage. I Skælskør Kirke findes der stadig et kapel til Omøs beboer - til trods for at øen nu har fået egen kirke. Omø byder på en smuk og enestående natur.

Det er tilladt at grille ved de opstillede bænke og borde på arealet ved lystbådehavnen. Der er toiletter og bad ved havnekontoret og i lystbådehavnens servicebygning. I lystbådehavnens servicebygning findes også vaskeri med tørretumbler.

Det er muligt at leje cykler, så man kan komme rundt på øen - henvendelse i havnekiosken. I havnekiosken kan der også provianteres det mest basale - ønskes et større udvalg findes en dagligvare butik i Omø by, der er placeret cirka 1 kilometer fra havnen.

Et stenkast fra havnen findes en børnevenlig strand med blåt flag.

Seværdigheder

Omø ø-arkiv er beliggende i Omø by, og byder på en samling af øens historie. Arkivet er åbent hver dag i skolernes ferieperioder (undtagen juleferien). Det er også her man skal henvende sig, hvis man ønsker en guidet tur rundt på øen.

Omø by byder på mange lækre bindingsværkshuse. Husene er i opført i stærke farver, og det er ren bonde og ø idyl.

Omø Fyr er opført i 1893-94, og er placeret på øens vestlige punkt - cirka 3 kilometer fra havnen. Fyret er 22 meter højt. Fyret blev i 2005 af sikkerhedsmæssige hensyn lukket for besøgende, men fyret kan stadig beses udefra.

Telefon
58 19 90 90
Havne afgift

Både under 7 meter i længden koster 115 kroner per døgn.
Både mellem 7-10 meter i længden koster 130 kroner per døgn.
Både mellem 10-15 meter i længden koster 135 kroner per døgn.
Både mellem 15-20 meter i længden koster 175 kroner per døgn.
Både over 20 meter i længden koster 360 kroner per døgn.
Betaling af havnepenge foregår i en automat, der er opstillet ved havnekontoret.

Faciliteter
Vaskeri, Vand, Toilet, Strand, Septik tank, Restaurant, Miljøstation, Legeplads, Kiosk, Internet, Grill, Gas, Elektricitet, Diesel, Cykel udlejning, Benzin, Badning
Antal fortøjninger
100
Danish
Hvad synes du om dette sted ?

No votes have been submitted yet.


Brugere hjemmehørende i denne havn

Ingen brugere fundet.