Nyborg Marina

Author
maskinmesteren
Sidst ændret
22/03/2020
Havn position kort
Harbour position DMS
55° 18' 18" N , 10° 47' 17" E
Harbour position DM
55° 18.30000' N , 10° 47.28333' E
Besejling
Nyborg lystbådehavn kan anløbes døgnet rundt. Der er en fartbegrænsning i havnen på 3 knob.
Antal fortøjninger
620
Details

Nyborg Lystbådehavn ligger idyllisk i bunden af Nyborg Fjord på østsiden af Fyn. Havnen ligger naturskønt samt tæt på bykernen og derved tæt på byens mange og spændende seværdigheder. Den blev etableret i 1929 og er løbende blevet udbygget med nye havneafsnit. I dag er kapaciteten på i alt 620 pladser såvel til fastliggere som til gæstesejlere.

Der er gode toilet- og badefaciliteter. Poletter til baderum kan købes i havnekontoret og i automaten ved havnekontoret. Vand og elstik findes på broerne. I tilfælde af forbrug over 800 W kontaktes havnens personale.

Lystbådehavnen summer af aktiviteter, såvel turister som byens borgere lægger ofte vejen forbi og nyder havnens særlige atmosfære. Der er en grillbar, kiosk og spændende maritime butikker. Byens centrum med handelsgader, apotek, butikscenter og posthus ligger i gå afstand fra lystbådehavnen.

I lystbådehavnen er der flere grill-områder - ligesom der er en fin legeplads til børnene.

Seværdigheder

Nyborg Slot er Danmarks ældste verdslige bygning, der er blevet bevaret. Slottet blev på grund af sin centrale beliggenhed mødested for de såkaldte Danehoffer, møder mellem kongen og rigets gejstlige og verdslige stormænd, gennem cirka 200 år, indtil Erik af Pommern gjorde København til hovedstad. Slottet fungerer idag som museum.

Nyborgs gamle bydel byder på flere interessante bygninger - blandt andet Mads Lerches Gård, der er et museum. Udstillingen rummer møbler i barok- og empirestil, bondestue med indbo, håndværkerredskaber, legetøj, urmager- og malerværksted, dyrelægeapotek, skolestue, våbensamling med mere.

Mads Lerches Gård - idag museum

Telefon
63 33 70 83
Havne afgift

2018: 0-7 m: 126,- / døgn 7-11 m: 147,- / døgn 11-15 m: 174,- / døgn (maks. 10 personer) 15-20 m: 200,- / døgn (maks. 10 personer) > 20 m: 311,- / døgn (maks. 10 personer) Over 10 personer uanset størrelse: 501,- Bad: Første 3 min: 5,-, derefter 2,- pr. minut.

Faciliteter
Badning, Cykel udlejning, Diesel, Elektricitet, Gas, Grill, Internet, Kiosk, Klubhus, Legeplads, Maste kran, Miljøstation, Restaurant, Sejlmager, Septik tank, Strand, Supermarked, Toilet, Vand, Vaskeri, Værksted
Search for facilities nearby
Danish
Rate
No votes yet

Users resident in this port

No users found.