Askø Havn
Askø Havn er placeret på Askø, der ligger i Smålandsfarvandet. Havnen er en kombineret færge- og lystbådehavn. Askø er forbundet til Lilleø med en dæmning. Man kan nå Askø rundt til fods på et par timer. Der findes mange frugttræer på begge øer.
Der er opført et nyt havnehus, hvor der forefindes toilet, bad og moderne køkken, samt opholdstue med tv. Der også grillpladser flere steder på havneområdet, der gerne må benyttes af gæstesejlere. Internet er gratis i hele havnen, og der kræves ikke adgangskode.
Askø & Lilleø Beboerforening udlejer cykler ved havnen. Det hele foregår ved selvbetjening, og der er opstillet en kasse til betaling af cykelleje. Der findes en købmand cirka 2 kilometer fra havnen, hvor der kan provianteres.
Askø Sejlklub har hjemhavn i Askø Havn.
Seværdigheder
Der er en dejlig badestrand placeret lige ved siden af havnen.
Askø Ø-Museum er et lille lokalhistorisk museum og arkiv. Museet drives af frivillige, der gerne viser rundt efter aftale. I juni til august er der dog faste åbningstider på museet.
Der afgår færge til Bandholm på Lolland. Der er mellem 7-9 daglige afgange, og overfarten tager cirka 30 minutter.
2017: 0 - 9 m: 130,- / døgn 9 - 12 m: 160,- / døgn 12 - 15 m: 190,- / døgn 15 - m: 16,- / m / døgn Bad: 5,- / 5 min. Vask: 2 * 20,-