Augustenborg Havn
Augustenborg Yachthavn er beliggende på øen Als i idylliske omgivelser ved Augustenborg fjord. Der er en flot udsigt over på byens vartegn, Augustenborg slot. Augustenborg by har mange gamle huse med særprægede dørpartier og en del rokoagtige huse.
Der er cirka 500 meter til byens centrum fra havnen. Her er masser af indkøbsmuligheder - blandt Netto, Fakta og en Brugs.
Havnen byder på en stor legeplads for børn. Der går får og lamaer rundt på havnens grønne arealer. Havnen har også en tilhørende skov, hvor der er indrettet et usædvanlig flot grillområde. Grillområdet er så populært, at der skal reserveres plads. Fra grillpladsen er der en flot udsigt udover havnen.
Augustenborgs to restauranter er placeret indenfor 100 meter fra havnen.
Seværdigheder
Barokslottet Augustenborg Slot med tilhørende slotspark er bestemt et besøg værd. Der er fri adgang til slotsparken. Slottets kirke har siden 1874 været Augustenborg bys sognekirke. I mere end 75 år har dele af slottet fungeret som psykiatrisk hospital.
Danfoss Universe er en moderne oplevelsespark, hvor man kan prøve kræfter med naturen kræfter og videnskabens verden. Parken holder åbent året rundt, og er placeret på Nordborg på Als. Det er muligt at booke guidet ture rundt i parken.
Prøv kræfter med en Segway i Danfoss Universe
Der er også muligt at prøve kræfter med en Segway - her bruger du kroppens bevægelser til at styre retning og fart.
Indtil 8 meter 120,00 DKK eller 16,50 EUR Fra 8-10 meter 150,00 DKK eller 21,00 EUR Fra 10-12 meter 160,00 DKK eller 22,50 EUR Fra 12-14 meter 170,00 DKK eller 24,00 EUR Fra 14 meter og opefter 190,00 DKK eller 26,50 EUR Ekstra strøm pr. dag 10 DKK eller 1,40 Euro Brusebad 5 DKK eller 70 Cent for 2 minutter.