Egå Marina
Hold godt fri af kysten mod nord på strækningen Egå-Studstrup grundet tilsanding i Århus Bugten.
Sejlads er tilladt i det afmærkede område øst for havnen, men igen ankring eller fiskeri, her ligger ammunition fra 2. verdenskrig. Der løber en 13 meter sejlrende gennem området, bla. beregnet for kultransport til Studstrupværket.
Egå Marina er beliggende i Århus Bugten. Egå Marina er beliggende cirka 4 sømil nordøst for Århus. Havnen er en moderne lystbådehavn beliggende i naturskønt område og med familievenlige faciliteter.
Det er nemt at komme fra havnen og indtil Århus. Buslinie 56 har stoppested umiddelbart lige ovenfor havnen. Køretiden til Århus C er 20 minutter.
Havnen byder også på minigolfbane og stor grillplads med bænke og borde, der er placeret mellem havnens grillbar og havnens servicebygning. Grillpladsen er overdækket, og gæstesejlere er må gerne benytte den. Der er internet i havnen via et hotspot, man kan koble sig op på.
Havnen er ligeledes hjemsted for forskellige udstyrsforretninger og bådforhandlere.
Egå Sejlklub har hjemhavn i Egå Marina
Seværdigheder
Århus byder på et eldorado af seværdigheder.
2018: Alle både uanset størrelse koster 180 kroner i døgnet. Medlemmer af frihavnsordningen betaler 25 kroner i miljøafgift. Bad: 5,- / 5 min. El: 2,25 / kWh