Mommark Marina
Mommark Marina ligger placeret på østlige del af øen Als. Havnen er lille og hyggelig og ligger i forbindelse med en campingplads.
Der findes toilet og badefaciliteter. Der er en restaurant ved havnen, hvor det er muligt at spise. Man kan købe friskfanget fisk hos de lokale fiskere. Der afgår bus til Høruphavn og Sønderborg fra havnen.
Seværdigheder
Naturen i området indbyder til traveture. Der er en flot og uspoleret natur omkring Mommark. Gå på opdagelse på de mange naturstier, nyd naturen og fuglene synge.
Galleri Eje er ejet af skuespilleren og multikunstneren Thomas Eje. Galleriet har åbent fra 1. juli, og det er muligt at opleve malerier og keramik af Thomas Eje og hans kone Kathrine Scrivens Eje. Galleri Eje findes på adressen Nedervej 6.
Dansk Glaskunst er placeret i Høruphav, men absolut et besøg værd. Her er det muligt at opleve ægteparret John og Ulrika Poulsen arbejde med glas og kunst. Parret har mere end 30 års erfaring, og er absolut nogle af Danmarks dygtigste glaspustere. Deres produkter kan købes i butikken, hvis man ønsker at få noget specielt med hjem.
Både indtil 14 meter i længden koster 125 kroner per døgn.
El koster 5 kroner per døgn