Gå til hovedindhold

Nexø havn

Author
Sidst ændret
24/07/2020
Harbour position DMS
55° 3' 46" N , 15° 8' 7" E
Harbour position DM
55° 3.76667' N , 15° 8.11667' E
Havn position kort
Besejling
Nexø havn kan anløbes døgnet rundt - under hensyntagen til vind, sigtbarhed og strømforhold. Kompasmisvisning forekommer i området. Svaneke og Dueodde Fyr vejleder ved an duvningen. Havnens fyrlinie viser ind i 232°. Følgende signaler viser, at havnen er spærret: Sort kugle fra flagstang og 3 røde lanterner over hinanden på silo N for indsejlingen. Fartbegrænsning på 4,5 knob i havnebassinet.
Gæstepladser
70
Details

Nexø havn er placeret på Bornholms østkyst. Der har været anløbsplads i Nexø siden 1660, dog kun i form af et par enkelte moler ud i havet. En egentlig havn blev først etableret i 1860, og den sidste havneudvidelse blev foretaget i 1980. I 1980erne var Nexø Havn Danmarks 4. største havn. Havnen er primært en trafikhavn for færgedrift og fiskeri, dog med undtagelse i sommermånederne, hvor man, som lystsejler, kan benytte havnen.

Den gamle havn samt vestkajen i 1. bassin er reserveret til lystsejlere i sommermånederne, og havnen byder omkring 60 gæstepladser.  Havnen byder på moderne faciliteter.

Der er fine busforbindelser fra Nexø til resten af Bornholm.

Seværdigheder

Lige ved havnen ligger 2 af byens museer, hvor der blandt andet kan opleves skiftende udstillinger om fiskeri og søfart, samt den bornholmske jernbane. Der var jernbane fra Nexø til Rønne indtil 1968.

Et udflugtsmål kunne være paradisbakkerne, der er en del af Almindingen, der er et stort privatejet skovområde. Paradisbakkerne byder på mange vandrestier, hvor man kan gå på opdagelse i naturen.

Martin Andersen Nexø barndomshjem er indrettet til mindestue om forfatteren. Martin Andersen Nexø blev født på Christianshavn, men voksede op i Nexø. Mange af hans værker tager udgangspunkt i folk fra Bornholm. Martin Andersen Nexøs populæreste romaner er Ditte Menneskebarn og Pelle Eroberen. Mindestuen holder til på adressen Ferskesøstræde 36 i Nexø. Der er lukket på mandage.

Telefon
56 49 22 50
Havne afgift

Både under 10 meter i længden koster 130 kroner per døgn.

Både mellem 10-13 meter i længden koster 160 kroner per døgn.

Både mellem 13-16 meter i længden koster 190 kroner per døgn.

Både mellem 16-20 meter i længden koster 230 kroner per døgn.

Både mellem 20-30 meter i længden koster 350 kroner per døgn.

Både over 30 meter i længden koster 490 kroner per døgn.

Search for facilities nearby