Wasahamnen Stockholm
Wasahamnen er Stockholms havn for gæstesejlere beliggende på Djurgården i hjertet af den svenske hovedstad.
På havnen findes en nyere servicebygning med bad, toilet og vaskefaciliteter. Ønsker man at benytte havnens wi-fi, kan kodeordet oplyses ved betaling af havneafgiften. Morgenbrød kan bestilles dagen i forvejen på havnekontoret. Der skal være ro i havnen efter klokken 22.00.
Bus nr 44 og 47 afgår fra havnen og mod centrum.
Seværdigheder
Havnen ligger tæt på Skansen, der er et stort frilandsmuseum med tilhørende zoologisk have, hvor man kan opleve vilde dyr fra hele Skandinavien. Skansen byder på cirka 150 huse og gårde fra hele Sverige. De fleste bygninger er fra 1700-, 1800- og 1900-tallet, men de ældste er fra 1200-tallet.
ABBA museet er beliggende i gå-afstand fra havnen. Her tages man på en interaktiv rejse gennem en af musikhistoriens mest succesrige karrierer. Som besøgende får du opleve følelsen af at være det femte medlem af ABBA. Syng med og dans til dine yndlings ABBA sange.
Nordiska museet byder på udstillinger om, hvordan folk i norden lever, bor og klæder sig fra cirka 1500-tallet og frem til nu. Her er udstillinger om Samer folket, kunst, mode og svenske/nordiske traditioner. Bygningen, hvor museet er beliggende, er en oplevelse i sig selv - det er bygget som et moderne renæssanceslot blandt andet inspireret af det danske slot Kronborg i Helsingør.
Mellem 350-650 svenske kroner per døgn i perioden 15. maj til 15. september. Under 12 meter = 350 kroner. Over 12 meter = 650 kroner per døgn. Fra 16. september til 14. maj er prisen minus 50%. Prisen er inklusiv el, vand og adgang til servicebygningen og wi-fi netværk.