Vesterø Havn
Vesterø havn er placeret på nordvestside af Læsø. Havnen er en kombineret færge-, fiskeri og lystbådehavn. Havnen blev anlagt i 1872 for at sikre øens forsyninger, post og persontransport fra Frederikshavn.
Havnen byder på moderne servicefaciliteter, såsom toilet, bad, telefon, vaskeri. Servicebygningerne er opført i rødmalet træ og med små hvide kviste. Der er fine indkøbsmuligheder lige ved havnen, hvor man kan proviantere. Derudover findes der flere restauranter og en fiskehandler.
Der afgår bus til Byrum (7 km) og Østerby Havn (12,5 km) fra havnepladsen. Det er også muligt at leje cykler eller en el-bil få hundrede meter fra havnen.
Seværdigheder
Der er en god og børnevenlig sandstrand syd for havnen.
Tæt på havnen ligger Læsøs Søfarts- og Fiskerimuseet, der byder på en udstilling om øens fiskeri, skudehandel og skibsbyggeri. Der har været en lang og stolt skibsbygningstradition på Læsø, og man kan på museet se det værktøj, som skibstømrerne og sejlmagerne anvendte til deres arbejde. Søfarts- og Fiskerimuseet holder til på adressen Vesterø Havnegade 5.
I Byrum 7 kilometer fra havnen finder man Læsøs Museumsgård, der har navnet På Lynget. Gården er et frilandsmuseum og er et af de få rigtige tanghuse, Læsø har tilbage. Gården var beboet indtil 1949, men indboet står nærmest uberørt siden 1860. Et besøg på gården er en enestående chance for at opleve og høre om et ægte læsøhjem.
2018:
- 12 m: 200,- / døgn
12 - 15 m: 280,- / døgn
15 - 30 m: 420,- / døgn
30 - m: 630,- / døgn
El: 3,- / kWh
Bad: 10,- / 4 min.