Lynæs Havn
Lynæs er en moderne lystbådehavn. Lynæs var oprindeligt et lille fiskerleje, men idag er havnen og byen vokset og er forstad til den større Hundested.
Der er en restaurant på havnen og Lynæs Kro få 100 m fra havnen. Morgenbrød kan bestilles i grillen. Hundested er cirka 2,5 km fra Lynæs havn, hvis du har brug for indkøbsmuligheder eller specialbutikker.
Det er muligt at hente vejrudsigten fra DMI via betalingsautomaten ved havnekontoret - det er gratis at hente vejrmeldingen.
Sejlklubben Lynæs og Lynæs bådelaug hører hjemme i Lynæs lystbådehavn.
Seværdigheder
I det smukke skanseområde nordøst for Hundested havn ligger polarforskeren Knud Rasmussens Hus. Huset er i dag indrettet som mindestue og indeholder interessante genstande m.m. fra Knud Rasmussens videnskabelige ekspeditioner i Grønland.
Knud Rasmussens specielle hus ved Hundested
Til huset hører et over 25.000 m2 stort naturområde lige ud til Kattegat og i umiddelbar tilknytning til Spodsbjerg fyr. Museet har åbnet i perioden 1. april - 24. oktober fra kl. 11.00-16.00. Lukket alle mandage.
2018: Alle både koster 170 kroner i døgnet inklusiv el og adgang til bad. Betales i automat ved havnekontoret. Gem kvitteringen fra automaten, idet den indeholder adgangskode til toilet, bad og opholdsrum.