Aalborg - Skudehavnen

Harbour position map
Harbour position DMS
57° 3' 31" N , 9° 53' 46" E
Harbour position DM
57° 3.51667' N , 9° 53.76667' E
Besejling
Skudehavnen kan anløbes døgnet rundt. To røde båkefyr leder ind i kurs 223°. Derudover er der udlagt røde og grønne stager, der hjælper med at ramme indsejlingen til havnen. Der kan forekomme stærk østgående strøm, når stærk vind blæser fra W.
Detaljer

Skudehavnen er placeret ved Aalborg i Limfjorden. Havnen er oplagt, hvis man ønsker at besøge Nordjyllands største by. Aalborg by rummer mange muligheder - her findes maser af restauranter, butikker og små caféer.

Ved havnens hyggelige klubhus findes 3 grillpladser med borde og bænke. Baderumsfaciliteter er kun åbne i perioden 1. april til 15. oktober. Hvis du ønsker koden til bad/toiletter, kan du ringe til havnefogeden, eller vente på, at han kommer rundt i havnen.

Vestre Bådelaug og Bådelauget Fiskeklyngen har hjemhavn i Skudehavnen.

Seværdigheder

Aalborg Søfarts- og marinemuseum er et maritimt museum, der blandt andet har ubåden springeren i sin udstilling. Derudover udstiller museet diverse skibsradioer og navigationsudstyr og selvfølgelig en udstilling omkring Aalborg havn.

Aalborg Zoo byder på alverdens dyr. Man kan, som det eneste sted i Danmark, møde landjordens største dyr, den afrikanske elefant. Besøge isbjørnene i deres grønlandske fjord, eller stå ansigt til ansigt med den sibiriske tiger.

Midt i byen på Nytorv finder man Jesper Bangs Stenhus, der består af fem etager og er Nordens største borgerhus fra renæssancen.

Derudover kan det anbefaldes at besøge Aalborg Kloster og Lindholm høje ved Nørresundby.

Telefon
98 13 85 48
Havne afgift

2016:
16. juni - 15. august
Både under 10 meter i længden koster 150 kroner i døgnet .
Både mellem 10-12 meter i længden koster 175 kroner i døgnet.
Både mellem 12-15 meter i længden koster 200 kroner i døgnet.
Både over 15 meter i længden koster 250 kroner i døgnet.
Øvrige del af året:
Både under 10 meter i længden koster 120 kroner i døgnet .
Både mellem 10-12 meter i længden koster 150 kroner i døgnet.
Både mellem 12-15 meter i længden koster 175 kroner i døgnet.
Både over 15 meter i længden koster 200 kroner i døgnet.
Bemærk at havneafgiften inkluderer gratis bad. El: 2,50 per kWt.
Frihavnsbåde 60,- per døgn.

Faciliteter
Bad, El, Grill, Kiosk, Klubhus, Legeplads, Mastekran, Telefon, Opvask, Restaurant, Sejlmager, Septik tank, Supermarked, Toilet, Vand, Værksted, Bådudstyrsbutik, Tørretumbler, Vaskeri
Gæstepladser
25
Blå flag
Afbrudt
Not specified