Ærøskøbing Lystbådehavn

Midt på Ærøs nordkyst ligger Ærøskøbing – Danmarks vel nok bedst bevarede 1700-tals by. Byen stammer fra tidlige middel­alder og har for nylig fejret sit 750 års jubilæum. Mange af byens huse er total­fredede, og byen er som helhed underkastet en bevaringsplan, der angiver retningslinier for byens udvikling, og hvad der kan byg­ges. Byens museer fortæller om århundrederne som købstad, hvor søfart og handel var de erhverv, man levede af udover landbruget i baglandet. Ærøskøbing Kirke lige ved torvet er den tredje på stedet, og på selve torvet findes de gamle bypumper, som indtil 1952 forsynede byen med vand. Den gamle havn er udvidet med en lystbådehavn, og badestranden Vesterstrand med de farve­strålende små badehuse ligger kun få minutters gang fra byen og havnen. Campingpladsen, vandrerhjemmet, pensionater og ho­teller byder på gode overnatningsmuligheder for de mange gæster i byen. Ærøskøbing fremtræder med sine top­pede brosten, stokroser og små, velholdte huse med mange pudsige detaljer som en ren idyl. I rejsehåndbøger fra ind- og udland om­tales den som Eventyrbyen. Man skal imid­lertid ikke glemme, at der bag byens idylliske facade findes en velfungerende by, der gennem mange hundrede år har løst skiftende generationers boligbehov. Det skete rationelt og øko­nomisk, styret af de naturgivne vilkår – i dag kalder vi det bære­dygtigt. Helt på samme måde som tilfældet var i alle landets øvrige byer. Blandt dem resterer i dag kun Ærøskø­bing. På Turistbureauet sæl­ges et smukt, informativt hæfte om byen – ud­givet i an­ledning af, at Ærøs­købing i 2002 blev tildelt den for­nemme Europa Nostra pris for be­va­ring af euro­pæisk kulturarv. Her rede­gøres for byens struktur og det, der gør husene karakte­ristiske. Gade­for­løbene og husenes konstruktion og detaljering be­skrives, og der fortælles om de beva­rings­bestræbelser, der gennem man­ge år har ført til, at byen i dag fremtræder så hel og uspoleret. Det er værd at bemærke, at Europa No­stra prisen blev givet – ikke på grund af Ærøs­købings bevaringstilstand som sådan – men for den bagvedliggende folkelige indsats for bevaring. Ærøskøbing by de­monstrerer et forbilledligt initiativ taget på demokratisk vis af byens indbyggere for at bevare den middelalderlige bymæssige helhed intakt, lyder dommerkomiteens begrundelse for prisen. Byen kan ses som et monument over fortiden, men samtidig er den en vigtig model for nutidigt boligbyggeri – fordi den udtrykker mange ge­nerationers opsamlede erfaring og viden om hus- og bybygning. Kogehuset. Grundet den store respekt for brandfare og en forordning af 1787 med forbud om at bruge åben ild om bord på træskibe, opførte man på havnene kogehuse. I 1810 betalte »die Brückenkasse« for et kogehus på havnen i Ærøskøbing for enden af højbroen. For at sikre vedligeholdelsen måtte fremmede skibe betale for brugen af det. Kogehusets oprindelige funktion ophørte omkring 1860. Fiskerne anvendte det herefter til begkogning af deres garn. I 1850’erne fik huset en kvist hvor man tændte et lille havne- og ledefyr, der skulle gelejde skibe sikkert ind i Ærøskøbing Havn. I dag opfylder kogehuset igen lidt af sin gamle funktion, idet det bruges som grillhytte.