Lundeborg Lystbådehavn
Lundeborg Fiskeri- og Lystbådehavn er placeret på østsiden af Fyn. Den sydlige del (den nyeste) er det sted man finder de bedste pladser. I den gamle del, en gammel hyggelig fiskerihavn ejet af fiskerne selv, er lystsejlere også er meget velkomne til at anløbe og overnatte. Til tider kan det være svært at få en plads i den gamle fiskerihavn.
Lundeborg er omgivet af en fantastisk og frodig natur med skove, enge og marker. Der er flere vandre- og cykelruter i det dejlige landskab bag byen og langs kysten.
Der findes kiosk (hvor morgenbrød kan bestilles og som har lidt dagligvare) og restauranter nær havneområdet. Fin badestrand nord for havnen.
Seværdigheder
Danmarks største vandreblok, Damestenen eller Hesselagerstenen, vidner om hvilke kræfter, der har været bundet i istidens gletschere. Stenen, der består af rødgrå gnejs, er 12 meter høj, har en omkreds på 46 meter og en vægt på omkring 1000 tons.
I Svendborg, cirka 12 kilometer fra Lundeborg, ligger Naturama. Her fortælles naturhistorie på en ny måde. Udstillingen er bygget op som et stort studie med tre niveauer: Vand, Land og Luft. Hvalskeletter, bjørne, vildsvin, moskusokser og hundredvis af fugle er iscenesat i et naturteater, hvor lys, lyd, film og billeder får stemningen i rummet til at skifte fra tidlig morgen over dag til skumring og mørk nat med den smukkeste stjernehimmel. På Naturama kan I stå ansigt til ansigt med en elg, klø en ræv bag øret, give den lille bjørn et knus, klæde jer ud som grævling, røre ved skind og knogler og meget mere. Der er weekend- og ferieaktiviteter for børn og voksne.
Broholm slot er placeret 4 kilometer fra Lundeborg havn. Slottet er åbnet for publikum. Slottet har eksisteret siden 1300-tallet, men de nuværende slotsbygninger er fra 1642. Det er muligt at få en guidet rundvisning.
2017: - 9 m: 130,- / døgn. 9 - 10 m: 150,- / døgn. 10 - 11 m: 160,- / døgn. 11 - 13 m: 170,- / døgn. 13 - 15 m: 190,- / døgn. 15 - m: 310,- / døgn. Diesel: 02.08.16: 10,45 / l