Marina Minde
Marina minde er placeret mellem landsbyerne Egernsund og Rendbjerg på Broagerland ved Flensborg Fjord - kun 15 kilometer fra den dansk-tyske grænse.Havnen er privat ejet.
Der er tilknyttet en butik til havnekontoret, hvor man kan proviantere. Har man specielle ønsker, kan man tale med havnens personale.
Seværdigheder
Efter en kort vandring ad Gendarmstien fra Marina minde, når man til Teglværksmuseet Cathrinesminde. Teglværket var i funktion fra 1732 til 1968. Cathrinesminde Teglværk blev i 2007 af Kulturarvsstyrelsen udnævnt til ét af 25 nationale industriminder.
I Gråsten kun 3 kilometer fra havnen finder man kongefamiliens sommerresidens - Gråsten Slot. Når kongefamilien ikke benytter slottet, er der fri adgang til slottets smukke haveanlæg, der også huser urmoderen til det verdenskendte Gråsteneræble. Æblet er udnævnt til Danmarks nationalæble.
2020: Både under 6 meter i længden koster 130 kroner i døgnet. Både mellem 6-9 meter i længden koster 150 kroner i døgnet. Både mellem 9-12 meter i længden koster 180 kroner i døgnet. Både mellem 12-14 meter i længden koster 210 kroner i døgnet. Både mellem 14-16 meter i længden koster 300 kroner i døgnet. Både over 16 meter i længden koster 380 kroner i døgnet. Inkl. el. Der kan købes kort til 7 døgn for 6 døgns pris.
Sailbuddy havneguide