Sillerslev Havn
Sillerslev havn er beliggende på Mors sydøstlige kyst. Den østlige del af havnen er forbeholdt lystsejlerne. Den vestlige del af havnen benyttes af muslingefiskere.
Havnens klubhus har toilet- og badefaciliteter.
Umiddelbart vest for havnen finder man øens bedste badestrand. Vandet lavt og rent, hvilket gør stranden meget børnevenlig.
I sommerperioden er havnens cafeteria åben, hvor der kan købes mad og drikke. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Sillerslev - ønskes et bredere udvalg af butikker og spisesteder, ligger Nykøbing Mors kun 18 km væk.
Sillerslev Bådelaug har hjemhavn i Sillerslev havn.
Seværdigheder
Tæt ved havnen er der opført 2 fyrtårne, som ellers er et sjældent syn i Limfjordslandet.
Jesperhus Blomsterpark er nordens største blomsterpark med farverige blomsterarrangementer, junglezoo med blandt andet smukke tropefugle samt pirat-, lege- og vandland med diverse aktiviteter.
Det eventyragtige Højriis Slot ved Nykøbing Mors er en af Danmarks ældste herregårde og åben for offentligheden. Det er blandt andet muligt at deltage i et såkaldt mordmysterie, hvor man skal opklare, hvem morderen er.
2020: Alle både uanset størrelse koster 120 kroner i døgnet.