Gå til hovedindhold

Stege Lystbådehavn

Sidst ændret
25/02/2020
Havn position kort
Besejling
Stege havn kan anløbes døgnet rundt. Det anbefales dog at anløbe havnen om dagen, da renden indtil havnen ikke er fyrbelyst. Anløber man Stege havn fra syd følges en gravet rende, der er afmærket med røde og grønne topstager.
Storebro er en klapbro tværs over Stege havn - bredden er 11,5 meter og gennemsejlingshøjden er på 1,85 meter.
Antal fortøjninger
165
Details

Stege Lystbådehavn er placeret på vestsiden af Møn i Stege Bugt. Stege er en af Danmarks gamle købstæder - blev købstad helt tilbage i 1268. Byen voksede sig stor på middelalderens sildeeventyr i Øresund.

Lystbådehavnen er nyrenoveret havn med gode faciliteter. Havnen er en meget børnevenlig havn med legeplads, badebro og grillplads.

Kode til bad og toilet fås på havnekontoret eller i selvbetjeningsautomaten. Koden skiftes jævnligt. På havnekontoret kan der udleveres nøgle til vaskerummet, hvor der findes vaskemaskine og tørretumbler. Det koster 20 kroner per vask eller tørring.

I Stege by er der en lang række restauranter og caféer. Café Davids i Storegade 11 kan varmt anbefales.

Sejlklubben Møn har hjemhavn i Stege Lystbådehavn.

Seværdigheder

Hvert år i juli måned afholdes der tirsdagsmarkeder i Stege, hvor byen forvandles til ét stort marked med masser af hygge, underholdning og gode tilbud.

Stege kirke er en stor flot rødstenskirke bygget i det 13. århundrede. Kirken blev udvidet i 1400-tallet efter en påsat brand og igen i begyndelsen af 1500 tallet.

Stege Byport er en af Danmarks bedst bevaret byporte.

Telefon
24 76 41 92
Havne afgift

2018: - 6 m: 90,- pr. døgn. 6 - 9 m: 130,- pr. døgn. 9 - 12 m: 170,- pr. døgn. 12 - 15 m: 220,- pr. døgn. 15 - 18 m: 270,- pr. døgn. 18 - m: 400,- pr. døgn. 5. overnatning i træk i en havn under Vordingborg Kommune er gratis. El, bad og internet inkluderet.

Search for facilities nearby