Strib Havn
Strib havn er placeret på den nordvestlige del af Fyn og lige ved indsejlingen til Lillebælt. Før i tiden var Strib en færgeby, men færgerne blev erstattet af broerne over Lillebælt.
Havnen har trådløs internetadgang - kontakt havnefogeden for at få adgangskoden. I klubhuset findes toilet og opholdsrum. I servicebygningen findes der toilet, bad, vaskemaskine og tørretumbler. Det er kun tilladt at grille på de skiltede områder.
Strib bådeklub har hjemhavn i Strib havn.
Seværdigheder
Strib fyr er fra år 1900, og står ved indsejlingen til Lillebælt. Det første fyr på stedet blev opført i 1883 i form af et 6 meter højt jerntårn. Det nuværende hvide firkantede tårn har en højde på 21 meter. Det er ikke muligt at komme på i fyret, men man har en imponerende udsigt over Lillebælt alligevel.
2020: Både under 10 meter i længden koster 130 kroner i døgnet. Både mellem 10-12 meter i længden koster 150 kroner i døgnet. Både mellem 12-14 meter i længden koster 170 kroner i døgnet. Både mellem 14-18 meter i længden koster 190 kroner i døgnet.