Svanemøllehavnen
Svanemøllehavnen er Københavns største lystbådehavn med over 1100 pladser. Der er ingen egentlige gæstepladser, men fastliggerne er flinke til at vende pladsskiltene til grønt, når de sejler, så man vil altid kunne finde en ledig plads.
Cirka 600 meter fra havnen findes en indkøbsgade med alle typer forretninger. Havnekontoret er placeret på midtermolen, og her skal man henvende sig umiddelbart efter ankomst for betaling af havneafgift. Der er også placeret en automat i muren ved havnekontoret, hvor man kan købe et adgangskort til toiletbygningerne og vaskeriet. Det er samme chipkort, der bruges til betaling for bad, vaskeri og el. Kortet koster 50 kroner i depositum, der returneres ved tilbagelevering i samme automat.
Der findes en restuarant med rimelig priser i et havnens klubhuse.
Svanemøllehavnen er hjemhavn for Kjøbenhavns Amatør Sejlklub, Sejlklubben Sundet og Øresunds Sejlklub Frem.
Seværdigheder
Det tager cirka 8 minutter at gå til Nordhavnens station, hvor der afgår både bus og S-tog. Det tager cirka 10 minutter at komme med S-tog til Københavns hovedbanegård. I København er seværdigheder så som Tivoli, Strøget, Nyhavn og Nationalmuseet.
Du kan også vælge at tage S-tog nordpå til Klampenborg, hvor du finder Dyrehavsbakken eller den populære Bellevue badestrand.
Eksperimentarium er placeret cirka 20 minutters gang fra Svanemøllehavnen.
2020: Både under 2,5 m i bredden: 170,- pr. døgn. Både mellem 2,5-3,5 m i bredden: 180,- pr. døgn. Både over 3,5 m i bredden: 205,- pr. døgn. Frihavn: 25,- pr. døgn.
Sailbuddy havneguide