Helsingør Nordhavn
Helsingør Nordhavn placeret nord for Helsingør Centrum lige ved slottet Kronborg. Det smalleste sted mellem Danmark og Sverige er lige ved Helsingør. Havnen er en stor og moderne marina, der byder på stort set alle faciliteter.
Der er både proviant, bådudstyrsforretninger og restuaranter på havnens areal. På havnekontoret kan man blandt andet finde inspiration til seværdigheder i området.
Havnekontoret i Helsingør Nordhavn
Helsingør Amatør Sejlklub har hjemhavn i Helsingør Nordhavn.
Seværdigheder
Kronborg er placeret lige ved siden af Helsingør Nordhavn. Kronborg er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte og kendt verden over fra Shakespeares Hamlet. Kanonerne ved Kronborg skyder salut på kongelige mærkedage, og når Kongeskibet Dannebrog passerer i Øresund. Kronborg fik sit navn i 1577 af Kong Frederik II, men historien går helt tilbage til 1420erne, hvor Erik af Pommern opførte den stærkt befæstede borg Krogen. Herfra kontrollerede kongens mænd skibsfarten i Øresund og indkasserede den i udlandet så upopulære Øresundstold. Det er muligt at få guidet ture på slottet.
Sankt Olai Kirke er Helsingørs domkirke. Kirken er navngivet efter den norske skytshelgen Kong Olav den Hellige. Indtil 1819 var kirken Helsingørs eneste sognekirke. Sankt Olai kirke, som den står nu, blev færdigbygget i 1559, men domkirkens historie går helt tilbage til 1200-tallet, hvor den havde størrelse af en lille romansk landsbykirke.
2016: Både op til 10 meter i længden koster 140 kroner i døgnet. Både mellem 10-12 meter i længden koster 160 kroner i døgnet. Både mellem 12-15 meter i længden koster 200 kroner i døgnet. Både over 15 meter i længden koster 300 kroner i døgnet. El og bad på tallykort. Bad 7,-/4 min.
Sailbuddy havneguide